Den digitale identitet er kort fortalt alt det, andre kan finde om en, når de fx googler en. Det er oplysninger, der kan give en væsentlig information. Og det er en identitet, man bør værne om. Læs en beretning fra Webredaktricens hverdag.
For nylig dukkede der en meget kortfattet mail op i Webredaktricens indbakke. Der stod:
Hej
Hvad er prisen for en time
Hvad er prisen for oprettelse af en hjemmeside i Jomla hvor der kun er det mest nødvendige
Hverken mere eller mindre (heller ikke tegnsætning) ud over en afsender.
Nu kan alle jo ikke være lige så ordrige som Webredaktricen, så selvfølgelig tog jeg kontakt til afsenderen for at afklare, hvad han egentlig efterspurgte.
Jo, fortalte han i telefonen, nu var det jo sådan, at der var nogen, der havde overhalet hans virksomhed i Google-resultaterne. Derfor han havde brug for at få fyldt indhold på nogle domæner bestående af stærke søgeord, så han kunne komme til tops igen.
Spørg Google og undgå de mest åbenlyse fejlbeslutninger
Allerede under telefonsamtalen var min mavefornemmelse dårlig. Fx spurgte jeg ham, om han selv ville skrive tekst til sine minihjemmesider, eller om han ville have mig til det. Hertil svarede han, at jeg bare kunne skrive noget sammen fra hans eksisterende hjemmesider – det kom sig ikke så nøje. Fokusset var tydeligvis ikke på god og informativ webkommunikation, men derimod på med alle midler at få virksomheden i toppen af søgeresultaterne. Trods mavefornemmelsen gav jeg et bud på opgaven – man skal jo ikke altid skue hunden på hårene. Kan du sende mig det på en mail, spurgte han. Ja, selvfølgelig, svarede jeg. Og så sagde vi farvel.
Det var lige præcis da, jeg vidste, at jeg skulle spørge Google, hvad der var at sige om personen. For jo, jeg googler andre (selvfølgelig gør jeg det) – det er et rigtigt godt værktøj til at undgå at træffe de mest åbenlyse fejlbeslutninger. Via Google fandt jeg ud af, at manden, ud over at have fået sit behandlingscenter udstillet på DR for uautoriserede og alternative behandlingsmetoder, også fem gange var blevet frataget domænenavne af Klagenævnet for Domænenavne.
Brud på markedsføringsloven og typosquatting
Det var sket, fordi han havde købt domænenavne, der lå helt tæt op af hans konkurrenters firmanavne, og han havde brugt de pågældende domæner til at skaffe trafik til sit eget behandlingscenters hjemmeside. Dermed havde han både overtrådt markedsføringsloves §18, som siger, at Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres. Og han havde gjort sig skyldig i typosquatting, altså at registrere domænenavne, der på nær et bogstav eller to ligner et domænenavn, der allerede eksisterer, med det formål at føre trafikken et andet sted hen (læs evt. mere om typosquatting hos DK Hostmaster).
Min mavefornemmelse havde altså ikke snydt mig. Dette var en potentiel kunde, jeg hverken ville eje eller have. For Webredaktricen løser ikke opgaver for virksomheder eller personer, som handler mod god forretningsskik og -etik og/eller bevidst omgår lovgivningen, som jeg bl.a. skrev, da jeg mailede og fortalte ham, hvad jeg havde fundet ud af.
At værne om den professionelle digitale identitet
Jeg arbejder ikke for virksomheder med den type adfærd først og fremmest af etiske og moralske årsager. Men jeg gør det heller ikke, fordi jeg værner om min og min virksomheds digitale identitet. Arbejder jeg for virksomheder med anløben moral og dårlig forretningsskik og -etik, er det brikker i det billede, andre finder, når de googler mig og min virksomhed. De skår ønsker jeg ikke i min professionelle digitale identitet.
Og manden, hvis egen digitale identitet var så bulet, at Googles to første søgesider fik mig til at sige fra, ja, han blev åbenbart småfornærmet. Hans svarmail lød i hvert fald:
Du kunne jo med din evne nok fornemme at jeg ikke ønskede at bruge dig, så det passer jo meget fint
Nu er Klagenævnet og Markedsføringsloven jo 2 forskellige ting så du skal måske opdateres lidt
(stadig ingen tegnsætning – men det med klagenævnet og markedsføringsloven har jeg nu tjek på, jf. ovenstående).
Ordene var efterfulgt af et Hav en god dag. Skægt, som nogle mennesker ynder at skrive dette, når man er helt sikker på, at de mener det stik modsatte … Men det er selvfølgelig heller ikke sjovt, når andre graver skidt frem om en.
