Sætter du modtageren i centrum, når du skriver til nettet? Jeg kan røbe, at det er en klassiker at glemme det. Vi har ofte så travlt med fortælle det, vi som afsendere synes er vigtigst. Og så glemmer vi, at kunden, brugeren, gæsten eller hvem det nu er, vi skriver til, måske har et helt andet fokus. Og har brug for at vide noget, som vi selv finder åbenlyst og derfor ikke skriver.
Få en mere interessant og brugervenlig tekst på din virksomheds hjemmeside
Jeg har netop skrevet og publiceret en artikel om godt værtskab på nettet for en af mine kunder, VisitNordsjælland. Artiklen handler bl.a. om at sætte modtageren i centrum, og den indeholder også andre gode skriveråd til ansatte i turismeerhvervet, som kommunikerer til deres gæster, turisterne, på nettet. Men jeg er sikker på, du let kan overføre rådene til din egen branche. De gælder nemlig for næsten al tekst til nettet. Vil du have en flok gode råd til at gøre teksten på din virksomheds hjemmeside mere interessant og brugervenlig? Så læs artiklen Godt værtskab er også gode hjemmesider.
Har du og dine ansatte brug for endnu flere gode skriveråd og effektive skriveøvelser, så husk, at I også altid kan booke mig til et Skriv til nettet-kursus.