Der er en vis sandsynlighed for, at et af dine kunders søgeord er geografisk, når de leder efter de servicer, din virksomhed (og dine konkurrenter) tilbyder.
Bl.a. når der søges i Google med en geografisk parameter, dukker der også resultater fra Google Maps op. Og det er da ærgerligt, hvis det kun er dine konkurrenter og ikke din virksomhed, der er på kortet. Det er nemlig det allerførste, kunderne får øje på.
Bliv mere synlig på nettet – gratis
En placering på Google Maps er en god måde at gøre din virksomhed synlig på. Og så er den endda gratis. Ud over den tid du selvfølgelig bruger på at oprette en fortegnelse i Google Places.
I fortegnelsen angiver du virksomhedsnavn, adresse, telefonnummer, webadresse, åbningstider osv. Desuden kan du tilføje billeder og videoklip og oprette søgeord, der beskriver dine produkter og ydelser og gør det lettere at google din virksomhed.
Hjælp kunderne med at finde din virksomhed
Det eneste, det kræver for at oprette din virksomhed på Google Places, er, at du har en Google-konto. Og hvis du fx bruger g-mail, Analytics, AdWords eller nogle af de øvrige Google-tjenester, har du allerede sådan en. Hvis ikke, tager det kun kort tid at oprette den.
Din virksomheds placering på Google Maps er kun en lille brik i det samlede synlighedsbillede. Men i en verden, hvor synlighed på alle kanaler bliver vigtigere og vigtigere, er det væsentligt at tænke på alle ‘brikkerne’. Så hjælp dine kunderne med at finde netop din virksomhed ved at sætte den på kortet.